Prøv gratis

Guide.

Alt hvad du skal vide for at optage din første video-podcast med PodcastPilot – fra opsætning af kilder til færdige projektfiler i dit redigeringsprogram. Skrevet til både teknikere og værter.

1. Kom godt i gang.

PodcastPilot kører på macOS 14 eller nyere og er optimeret til Apple Silicon.

Før første optagelse

Tip: Første gang du åbner appen uden hardware tilsluttet, oprettes demo-kilder (testmønstre og webcam), så du kan lære programmet at kende med det samme.

2. Overblik over vinduet.

Alt bor i ét vindue med tre områder – ingen skjulte paneler eller ekstra vinduer.

PodcastPilot-hovedvinduet med stifinder, kilder, program, timeline og lydmixer 1234567

3. Videokilder.

Tilføj kilder med Tilføj kilde-menuen øverst til højre: DeckLink-indgange (SDI/HDMI), NDI-kilder fra netværket, USB-/Continuity-kameraer og testmønstre.

Kilde-tiles med genvejsnummer, formatinfo, arm-knap og ON AIR-markering 1234

Højreklik på en kilde

Mister en kilde sit signal, viser den colorbars med "NO SIGNAL" – umuligt at overse. DeckLink-indgange og deres rækkefølge huskes til næste gang, og NDI-kilder på nettet opdages automatisk og står klar i menuen.

4. Program og switching.

Programvinduet viser det, dine seere får: det switchede signal, som samtidig optages i programfilen med reference-lydmix.

Programvindue med klip/fade-vælger, Tilføj kilde-menu og multiviewer-knap 1234

Klip ved at klikke på en kilde eller trykke 1-4. Hvert klip logges med tidspunkt i sessionens manifest, så du i post kan se præcis, hvad der var on air hvornår.

5. Lydspor og timeline.

Lydspor fungerer som i en DAW: opret et spor, vælg input, armér – og sporet optages som sin egen rene 24-bit Broadcast Wave-fil.

Timeline med lydspor, waveforms, markørknapper og transportbar 123456789
Kamera-lyd: Kører I mikrofoner i kameraet, vælges lyden direkte i input-menuen – DeckLink-kortets indgange står som enheder med op til 16 kanaler, og NDI-kilders lyd står i samme menu med kildens navn.

6. Lydmixer og medlyt.

Mixeren styrer reference-mixet i programfilen og medlytten – dine ISO-spor er altid rene og upåvirkede af fader/mute.

Lydmixer med logaritmiske dB-metre, fadere, mute/solo og medlyt 123456

7. Optagelse, markører og sync.

Én record-kommando (⌘R eller den røde knap) starter alt på samme tidsreference: en ISO-fil pr. armet kamera, en WAV pr. armet lydspor og programfilen.

Under optagelsen

Statuslinjen holder øje

Statuslinje med diskplads, droppede frames, CPU, netværk og lydstatus 123456
Crash-sikring: Filerne skrives med movie fragments hvert 5. sekund. Går maskinen ned midt i en optagelse, er alt materiale frem til få sekunder før nedbruddet intakt og læsbart.

8. Afspilning af optagelser.

Kvalitetstjek optagelsen med det samme – uden at åbne et redigeringsprogram.

Afspilningstilstand med blå identitet, scrubber med markører og transportknapper 1234

Starter du en optagelse, stopper afspilningen automatisk – live-signalet har altid forrang.

9. Efter optagelsen: klar til klip.

Hver optagelse ligger som en komplet sessionsmappe, organiseret som bins i dit redigeringsprogram – genereret automatisk i samme øjeblik, du stopper.

SoMe-klip med i købet

Har du sat markører under optagelsen, indeholder projektet også en færdigopbygget vertikal 9:16-sekvens med et udsnit omkring hver markør – klar til reframing og polish til TikTok, Reels og Shorts. Klipperen åbner projektet, og klippene ligger klar.

Deling: Brug eksport-knappen i STIFINDER til at pakke hele sessionen som én zip – flyttes den til en anden maskine, relinker NLE'en selv medierne.

10. Indstillinger.

⌘, åbner Indstillinger med fem faner: Optagelse, Lyd, Markører, Kilder og Licens.

Indstillinger, Optagelse-fanen: sprog, codec, opløsning, framerate, bitrate, lagring og diskhastighed
Indstillinger, Kilder-fanen: demo-kilder, DeckLink/NDI-status og switching

11. Tastaturgenveje.

GenvejFunktion
1 – 4Klip til kilde 1-4
⌘RStart/stop optagelse
MSync-klap (hvid frame + tone på alle spor)
⌘1 – ⌘9Sæt markør 1-9
VStor multiviewer til/fra
⌘,Indstillinger

12. Fejlfinding.

"Desktop Video er for gammel til capture"

DeckLink-capture kræver Desktop Video 16.0+. Hent nyeste version på blackmagicdesign.com/support, installér og genstart maskinen.

Ingen NDI-kilder i menuen

Tjek at afsenderen kører og er på samme netværk, og at NDI-runtime er installeret. Status vises i Indstillinger → Kilder.

"Disken er muligvis for langsom"

Den målte skrivehastighed kan ikke trække valgt kvalitet × antal kilder. Vælg en hurtigere disk (intern SSD/NVMe) eller sænk kvaliteten (fx ProRes LT eller H.264).

Droppede frames under optagelse

Tjek statuslinjens CPU- og disk-tal. Luk tunge programmer, og undgå at optage til netværksdrev eller langsomme eksterne diske.

"Lydsystemet svarer ikke"

Klik "Genstart lydengine" i Indstillinger → Lyd. Hjælper det ikke, så genstart maskinen – det sker typisk efter et nedbrud i et andet lydprogram.

Kameraet viser forkert framerate

Formatchippen på kilden viser den detekterede framerate. Stemmer den ikke, så tjek kameraets output-indstilling (fx 1080p50 vs. 1080i50).

Stadig i tvivl? Skriv til support – vedhæft gerne SESSION-INFO.txt fra den berørte session.